Gratis Foredrag med Caroline Lilja Dam: Et liv med ADHD
Hvordan er det egentlig at ønske sig et helt almindeligt liv – og samtidig kæmpe med ADHD?

I dette personlige og ærlige foredrag deler 34-årige Caroline Lilja Dam sin historie om livet som ung, det at blive forælder og finde sin vej i et liv i uddannelse præget af både indre uro og ydre krav.
HVOR: Lokalet Forsamlingen, 1. sal i Byens Hus, Hellerupvej 24
HVORNÅR: Tirsdag d. 12. maj 2026 kl. 17.00 - 18.30
FOR HVEM: For alle, der ønsker større indsigt i ADHD
Caroline fik sin ADHD-diagnose som 17-årig – længe før diagnosen blev så udbredt, som den er i dag – og har siden navigeret i et liv, hvor rammerne så godt som aldrig har passet til hende.
Caroline er i dag uddannet pædagogisk sociolog fra Aarhus – en uddannelse, de færreste havde forestillet sig skulle lykkes. Hun er gift, mor til tre drenge og bor i Hellerup.
Med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller hun om opvækst i et miljø med høje krav, om forældreskab, identitet og om at finde fodfæste i voksenlivet. Hun deler også sine oplevelser med den hjælp og behandling, der har gjort en forskel, og giver et nuanceret indblik i livet med medicin.
Caroline er forfatter til bogen “Forklædt som normal” og har desuden skrevet en lang række artikler om livet med ADHD.
Foredraget er for alle, der ønsker større indsigt i ADHD – både mennesker med ADHD, jer, som mistænker, at I har ADHD, jer, som har børn eller unge med ADHD, fagpersoner mm. Og ja – det er helt bevidst, at jeg ikke skriver pårørende. Vi er nemlig ikke spor syge, vi er bare os.
Glæd dig til 1,5 time med refleksion, genkendelse og ærlighed.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 12. maj 2026 kl. 17:00 til 18:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 11. maj 2026 kl. 12:00
Sted
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte
Hellerupvej 24,1.
2900 Hellerup
Arrangør
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte
Tlf. +45 39 40 46 48
kontor@frivilligcentergentofte.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser